Aboutweb.dk – Advarsel imod at bruge Aboutweb.dk

Dette er en advarsel til dem der overvejer at bruge Aboutweb.dk.

Jeg har haft bestilt en Magentoshop med design komplet opsat og klar til bruge hos Aboutweb.dk. Thomas fra Aboutweb.dk virkede troværdig så jeg havde ikke nogle problemer med selve bestillingen. I starten af forløbet forløb hele processen også tilfredsstillende og så begyndte det langsomt at gå galt. Jeg forsøgte at kontakte Aboutweb.dk først via mail hvor vi tidligere havde haft en fin kommunikation, men jeg fik ikke længere svar på mine mails til Aboutweb.dk Jeg forsøgte derefter at ringe til det telefonnummer på deres hjemmeside men der var hellere ikke nogen der svarede på det nummer.

Når jeg fik fat i Aboutweb.dk så blev jeg gang efter gang lovet, at nu vil din Magentoshop snart være færdig, vi arbejder på den lige i øjeblikket og til sidst blev jeg lovet, at samme aften, så ville den være HELT færdig. Dette viste sig desværre ikke at holde stik. 4 måneder efter jeg havde bestilt shoppen og 2 måneder efter at den skulle have stået færdig, der var jeg af tidsmæssige årsager nød til at sige stop. Jeg kunne og ville ikke vente mere.

Jeg aftalte derefter med Thomas fra Aboutweb.dk at jeg ville få mine penge retur uden problemer. Det er nu en måned siden snart og mine penge er ikke kommet retur endnu. Jeg havde egentlig heller ikke forventet at de ville komme, for så skulle det være første gang at Aboutweb.dk har overholdt en aftale jeg har indgået med dem.

Jeg vil derfor advare alle imod at benytte Aboutweb.dk med mindre de har rigtig god tid til at vente på at deres arbejde bliver færdig.

Tags:

Kommentarer er lukkede.